W.C. Fields
Han var kendt som en stor komiker, fusentast, drukkenbolt og ikke mindst børne hader. I løbet af hans korte liv (1879-1946) lykkedes det Claude Dukinfield – bedre kendt som W.C. Fields – at berige vort univers med en stribe af citater om det der virkelig betyder noget for en mands livskvalitet: De våde varer, kvinder og børn. Nyd dem her på TTT:
De våde varer
- Jeg har kun været fuld én gang i mit liv. Det varede treogtyve år.
- Jeg drak aldrig noget stærkere end øl før jeg blev 12!
- Enhver kan falde for fristelsen til at stjæle – hvis man er tørstig nok.
- Jeg er i besiddelse af en uhyggelig selvdisciplin. Før morgenmaden rører jeg aldrig noget stærkere end gin.
- Naturligvis drikker jeg ikke altid. Jeg skal jo også sove.
- Stol aldrig på en mand, der ikke drikker.
- Bartender! En kasse til!
- Jeg husker en ekspedition til Afghanistan. Vi mistede proptrækkeren, og i flere døgn var vi tvunget til at leve udelukkende af mad og vand!
- I morgen er jeg ædru, men du vil stadigvæk være en idiot!
- En mand, der drikker lever i en drøm. Han tror hele verden drejer sig om ham. Og det gør den i reglen også.
- Jo, der skete det, at jeg faldt over en kasse whisky. Og i dagene derpå blev jeg ved med at falde.
- Jeg har det som om den russiske hær har marcheret tværs over min tunge – på strømpesokker!
- Hele idéen bag rævejagt er naturligvis at få en undskyldning for at snuppe en lille én. Hvad skulle man stille op med ræven, hvis man nogensinde fangede den?
- De har fundet urin i min alkohol!
- Nu for tiden rører jeg ikke noget stærkere end kærnemælk – 45 procents kærnemælk!
- Mælk, dette hvidlige fluidum man tvinger i forsvarsløse spædbørn!
- Min bedste ven døde af at drikke for meget vand. Han blev et offer for indre drukning.
- Det er usundt at spise på tom mave.
- Det var oppe i Nome, Alaska. Jeg var så letsindig at prøve at stange tænder med en istap. Istappen smeltede, og jeg var nær blevet kvalt.
- Jeg kan ikke bestemme mig til, om jeg skal melde mig ind i sejlklubben eller i rideklubben. Man drikker tæt begge steder, men jeg har ikke råd til begge dele.
Kvinder
- Jeg elskede engang en smuk blondine. Hun drev mig til druk. Det er det eneste, jeg skylder hende tak for.
- Jeg vil hellere have to piger på 21, end én pige på 42.
- Du skal ikke bedrive hor – medmindre du har lyst.
- Forsøg aldrig at gøre indtryk på en kvinde. For hvis du gør det, forventer hun, at du holder den standard resten af livet. Og det er døden, Mister!
- Nationen har brug for en tilbagevenden til de gode, gamle dage, hvor en kvindes værd blev målt på, hvor meget brænde hun kunne hugge.
- Der kan ikke herske tvivl om, at alle kvinder er gale.
- Ægteskabet bygger på gensidighed, men lad aldrig konen vide, at hun er en af siderne.
- Ægteskab er bedre end spedalskhed. Det er lettere at slippe af med.
- Gift dig med en friluftspige. For hvis du lukker hende ude på balkonen natten over, vil hun stadig kunne overleve.
Børn
- Åh, den lyd af små fødder i huset. Der er intet som at have en butler, der er dværg.
- Selvfølgelig elsker jeg børn. Pigebørn. Omkring 18-19 år.
- Hvis du holder op med at tude, skal du få lov til at lugte til min ånde.
- Gå ud og leg i trafikken!
- Det er vigtigt for små drenge at lære at tælle penge i fireårsalderen. Thi da er det på høje tid, at de går med aviser. Hvis de er små af deres alder, kan de jo nøjes med at sælge formiddagsblade.
- Der findes ikke seje børn. Hvis man koger dem i syv timer først, vil de altid blive møre.
- Børn skal hverken ses eller høres – nogensinde.
- Pil af med jer, drenge. I tiltrækker fluerne!
- I unger er afskyelige. Står her og hænger hele dagen og oser af lakrids og slikkepinde.
Diverse
- Jeg stemmer aldrig for nogen. Jeg stemmer altid imod.
- Undertegnede, W.C. Fields, som er ved mine fulde fem, lover hermed højt og helligt, at jeg i hele det herrens år 1932 vil afstå fra at spise candy floss.
- Alt hvad jeg kan lide er enten ulovligt, umoralsk eller fedende.
- Senge er farlige. Der dør flere mennesker i sengen end noget andet sted.